Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Drøn på Skolegården

Drøn på skolegården er Skørping Skoles store udviklingsprojekt, hvor 1. etape løb fra 2015-2017. Projektet medførte en total nytænkning af skolens yderområder, der blev anlagt med fokus på skolegårdens integration i skoven og skabelse af rum til læring, leg og bevægelse. Projektet realiseredes med støtte fra Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse. Første etape blev anlagt fra sidst i juni 2015 til marts 2016. I løbet af 2017 blev arbejdet med anden etape igangsat. Vi håber, at 3 etape kan realiseres inden for de nærmeste år. Etape 3 inddrager skolegården omkring flagstangen og Lilleskolen. Du kan læse mere om det samlede projekt her.

Skovloop, skatepark og en masse mere...

Realiseringen af Projekt "Drøn På" har betydet, at Skørping Skoles udenomsarealer nu er noget udover det sædvanlige. Et næsten 500 meter langt "skovloop" (en hævet træsti, snor sig fra skolegård ud i skoven og undervejs møder eleverne bl.a. et trætophus, en skatepark og meget mere...

Lidt om historien og processen

Sidste dag før sommerferien 2016 blev der afholdt indvielse af skolens nye skatepark - et delprojekt i Drøn på-projektet. Parken er skabt i et samarbejde mellem den professionelle banebygger, amerikanske Bart Smith og medarbejder på skolen Jesper Andreasen samt arkitektfirmaet VEGA. Endelig har en hel række ildsjæle hjulpet til. Skateparken er placeret i skovens kant lige syd for overbygningens skolegård - se video fra åbningen her eller læs en artikel fra magasinet "Landskab" her. Den 18. september 2015 var der 1.spadestik på hovedprojektet, der blev indviet 4. marts 2016 

Indvielsen den 4.marts 2016 var en kæmpe fest for skolens elever og ansatte, alle der har været involveret i projektet samt øvrigt interesserede.