Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdier, mål, handling

Værdier1Værdier2Værdier3

På Skørping Skole arbejder vi ud fra følgende:

Børne- og ungepolitik

https://rebild.dk/sites/default/files/2021-02/2_boerne_og_ungepolitik_endelig_versionpdf_0.pdf

Centerkontrakt Center Børn og Unge: 

https://rebild.dk/sites/default/files/2021-01/kontrakt_boern_unge2019-20.pdf

 

På Skørping Skole arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:

 

Fællesskab forpligter
På Skørping Skole løfter vi i fællesskab. Vi har traditioner og projekter, hvor fællesskabet styrkes, så alle oplever at være en del af noget større end dem selv. I et forpligtende fællesskab arbejder vi med sociale og faglige fokus.  Skolens kerneopgave realiseres ved, at vi løser opgaven sammen – derfor er samarbejde vigtigt for os. Elever, forældre og ansatte er forpligtet på at bidrage og deltage aktivt.

Kreativitet skaber
På Skørping Skole er der plads, tid, rum og mod til at bryde rammer og lave alternative læringsrum. Der er flere veje til målet, og vi tør fejle. Vi vægter en varieret og anderledes skoledag, hvor elever og voksne bliver motiveret af vide rammer og alternative udtryksformer.

Anerkendelse giver
På Skørping Skole oplever alle sig mødt, set og hørt. Vi anerkender og rummer hinanden og ser styrkerne i forskelligheder. Vi tror på, at når man som menneske bliver anerkendt, så får man lyst og overskud til at gøre det samme mod andre. Vi ved, at vejen for nogle er anderledes og knapt så lige til.

Tryghed forbinder
Skørping Skole er et trygt sted at være, da tryghed giver grobund for læring. Vi prioriterer gode relationer og bruger derfor tid på hinanden. Vi tror på, at tydelig struktur, gennemsigtighed og lederskab skaber et trygt arbejdsmiljø for børn og voksne.

Vedtaget i skolebestyrelsen 9.11.2023